DAGMAR - The Learning Preschool Foodscape (in danish)

Udgangspunkt

Gennem forskellige metoder blev der i projektet undersøgt hvorledes en praktisk-kropslig orienteret pædagogisk praktisk kan understøtte en positiv udvikling af børnenes sundhed og trivsel i forhold til kost og ernæring på sigt. Projektet undersøgte hvordan spisning og læring kan integreres i børnenes dagligdag på en meningsfuld måde, så maden og måltidet kan være en del af den dannelsesproces som børnehaven i forvejen bidrager med.

Projektet blev gennemført i Børnehuset Fuglsang i Aalborg og følgende komponeter blev integreret i børnehavens dagligdag:

• lege, spil og sprog aktiviteter omkring maden

• ud af huset aktiviteter omkring maden

• integrering af spise situation med madpædagogik

• integrering af aktiviteter i de obligatoriske læreplaner

Derudover blev der udarbejdet et kompetenceudviklingskursus for pædagogerne i samarbejde med Kost & Ernæringsforbundet.

Projekt DAGMAR blev sponsoreret af BUPL og AAU og forløb i perioden jan 2010 - nov 2010.

Formål

Formålet med projektet var at undersøge om der kunne skabes bedre daginstitutioner og pædagogisk profession gennem madordninger. Projektet havde gennem forskellige metoder til formål at undersøge hvorledes en praktisk-kropslig, samt sanselig orienteret pædagogisk praksis, kan understøtte og bidrage til en positiv udvikling af børns sundhed, trivsel og læring i forhold til kost og ernæring på længere sigt, samt at udvikle redskaber der understøtter et kompetenceløft og kapacitetsopbygning for de ansatte.

Derudover var formålet ligeledes at interventioner og undersøgelse kunne skabe målbare effekter for børns sundhed på længere sigt, og således vil være gavnlige for såvel det enkelte barn samt samfundet som helhed. Målet med projektet var at synliggøre betydningen af den pædagogiske indsats i forhold til sundhed og trivsel.

Undersøgelsens centrale perspektiv er virkningen af den pædagogiske indsats i forhold til udvikling af børns sundhed, trivsel og læring i forhold til kost og ernæring.

Projektet

Der blev foretaget spørgeskemaer undersøgelser af børn, forældre og ansatte, fokusgruppe interview med de ansatte, videoobservation af måltidssituation, fire interventioner, samt et kompetence udviklingskursus for pædagogerne. Interventionerne tog udgangspunkt i måling af børnehavebørns og pædagogers madsprog og smagssanser, samt børnenes viden og forståelse af udvikling af råvarer.

I de forskellige interventioner anvendt i projektet, blev Sapere-metoden benyttet med det formål at hjælpe børnene med at lære deres egne sanser og smag at kende, at udvikle deres evner til at udtrykke sig verbalt og at turde prøve nye levnedsmidler og retter for derigennem at få en større variation i det man spiser. Metoden blev benyttet idet det antages at en sansebaseret tilgang kan medvirke til at udvide børnenes nysgerrighed, begrebsmæssige verden, kendskab til mad, fødevarer, samt madmod.

Satsningsområder

De overordnede satsningsområder i projektet har været udvikling af den pædagogiske profession og dens videns grundlag, samt pædagogernes kompetence og kvalifikationer, idet det er pædagogernes viden, kvalifikationer og færdigheder der er afgørende for, om børnene får den afgørende støtte de har brug. På baggrund af disse sansningsområder blev der i foråret 2010 etableret et samarbejde mellem MENU på Aalborg Universitet og Kost & Ernæringsforbundet. Der blev efterfølgende udviklet et tværfagligt pilot kompetencekursus, som blev gennemprøvet på et heldagskursus for det fastansatte pædagogiske personale i Børnehuset Fuglsang. De enkelte elementer i kurset blev specielt tilrettelagt ud fra at modtagergruppen ikke besad kostfaglige kvalifikationer, med derimod store pædagogiske egenskaber. Pilotkurset blev udviklet og tilrettelagt af Karen Leth fra Kost & Ernæringsforbundet og Sanne Sansolios fra MENU, AAU Kbh.

Rapporter fra Dagmar

Slutrapport

På baggrund af interventionen kan det konkluderes, at madpædagogiske aktiviteter i børnehaven har haft en positiv indflydelse på børnenes indtag af frugt og grønt. Der er flere børn der kan lide forskellige frugter og variationen af de frugter, de kan lide, er større. Der er også sket en stor udvikling i børnenes præferencer for grøntsager, der er flere, der har svaret, at de godt kan lide grøntsager og der er større variation af de grøntsager de godt kan lide. Dagmar projektet har været i stand til at påvise en effekt af at implementere en aktiv madordning, der ikke bare serverer mad, men også arbejder pædagogisk med mad. Samtidig har den udviklet erfaring med pædagogiske værktøjer ved netop at arbejde med mad i børnehaven og på den baggrund kan det anbefales andre dagsinsitutioner at implementere lignende ordninger.

Kompetenceudviklings evalueringsrapport

Resultaterne fra evalueringen af pilot kompetencekurset viste at 50 % af besvarelserne af samtlige emner gennemgået i kursusforløbet i meget høj grad var relevant for pædagogernes daglige arbejde. 40 % svarede at samtlige emner i høj grad var relevante for det daglige arbejde og 10 % svarede at det i nogen grad var relevant. Det var grundlæggende for udviklingspartnerne, at kurset skulle være tværfagligt og ikke kun i form af undervisningsmaterialet, men også at der skulle være både pædagogisk og køkkenfaglig personale blandt deltagerne. 80 % svarede, at de syntes det var vigtigt for kursusforløbet at børnehavens køkkenfaglige personale var repræsenteret i både den teoretiske og den praktiske del.

Projektperiode: 01/01/2010 - 01/11/2010

Se projekt i AAU's forskningsdatabase (VBN)

Kontakt