Event

Frokostordninger for fremtiden

Loven om frokostordningerne har nu mere end fem år på bagen og det er tid til et serviceeftersyn. Aalborg Universitet, BUPL og Kostforbundet er gået sammen om en konference den 3. marts

Time

03.03.2016 kl. 09.00 - 15.00

Description

Madpakkerne har fået alvorlig konkurrence i dagtibuddene. Med de nye regler fra 2009 har kommuner og forældrebestyrelser i landets dagtilbud nemlig kunnet vælge, om de vil have en kollektiv madordning for ALLE børnene.Selvom ordningerne primært er udbredt i i institutioner for de mindre børn, og selvom forældrene stadig skal betale for maden, så har loven ført til udvikling af nogle ny og spændende modeller for mad. Modeller, hvor der ikke blot er tale om bespisning, men om aktiv madpædagogik.

Og forsknings- og folkesundhedsverdenen er begyndt at se nærmere på ordningerne. Det ser nemlig ud til at være perspektivrigt rent sundhedsmæssigt og dannelsesmæssigt at tænke frokostordningerne ind i sundhedsfremme og læringsstrategier. Med Frokostordninger For Fremtiden går to af de centrale organisationer nu sammen med Aalborg Universitet for at bidrage til udvikling af en fremtidig strategi for frokostordningerne. En udvikling, der trækker på en række praksisfortællinger og på den nyeste viden fra forskningen. Og som samtidig bringer erfaringer ind fra vores nabolande.

På Frokostordninger For Fremtiden vil vi bidrage til at lægge en kurs for frokostordningernes fremtidige udvikling, så de kan spille aktivt ind i forhold til dannelse, sundhed læring og velfærd.
 

Tilmelding sker på Kost og erningsforbundets websted