Foodscape Heatmapping

Last modified: 27.01.2016

FoodScape Heatmapping - automatisk analyse af bevægelse og fødevarevalg

Hvor lang tid bruger vi ved vinhylderne og hvordan bevæger vi os i supermarkedets grøntafdeling? Virker vores sundhedsfremmende valgarkitekturer i kantinen og kan vi nudge os til det sunde valg? Både forskere og markedsbureauer er interesserede i at kende svaret. Og med heatmapping teknologi er vi kommet et godt stykke i den rigtige retning. Automatiske metoder muliggør nemlig opsamling af en langt større mængde data end med manuelle metoder. Det er hurtigt og objektivt. Visuel sporing af forbrugere ved hjælp af termiske kameraer er en forholdsvis ny metode til adfærdsanalyser. Teknologien har indtil videre været anvendt i både åbne byrum og indendørs sportsfaciliteter (Gade, 2015).  Ved observation af byrummene kan forskerne analysere fodgængeres valg af rute gennem et givent rum. Dette er påvirket af både den fysiske indretning og usynlige sociale forhandlinger og interaktioner – hvem drejer af og går udenom? (Nielsen et al., 2014) Den termiske teknologi er velegnet til analyse af mennesker bevægelsesspor af flere årsager. Først kan de store problemer med privatlivsret og etiske overvejelser udelukkes, da identiteten af personerne ikke kan genkendes fra termiske billeder. Herudover er teknologien uafhængig af lys, hvilket netop er svagheden ved mange kamerabaserede løsninger. I kommende eksperimenter vil denne tracking teknologi blive anvendt til at analysere forbrugernes bevægelser og valg omkring f.eks. den intelligente buffet.

Contact

Prioritized staff list

Staff lists are temporarily unavailable. We are working on a solution. For the time being, employees can be searched for here: https://vbn.aau.dk/en/persons/