EU: Folkesundhed og maddannelse for vores børn?

Den nye version af EU’s skolefrugtordning (SFS) betyder nye muligheder for EU støtte til såvel frugt som til ”ledsageforanstaltninger”

Last modified: 15.04.2015

Men udnytter vi pengene godt nok? Og hvilke pædagogiske og læringsmæssige muligheder ligger der gemt i ordet ledsageforanstaltninger? Gavner ordningen folkesundheden? Og hvorfor har ordningen aldrig fået den store udbredelse i Danmark? Og er det rigtigt at vi i Danmark sender frugt penge retur til EU.

Kom og få svar på disse og mange andre spørgsmål på dette gå hjem møde den 27. april. Mød Professor Agneta Yngve fra Örebro Universitet/Måltidets Hus i Sverige og leder af det store EU ProGreens projekt skolefrugt, direktør David Andersen, Dansk Skolefrugt og ansvarlig for forsyningsdelen af ordningen til hovedparten af danske skoler samt Professor Bent Egberg Mikkelsen, Aalborg Universitet, specialist i skolemad og formand for den EU’s ekspertkomite der har rådgivet kommissionen om såvel forsynings-, evaluerings- og ledsageforanstaltningsdelen.

Se programmet for mødet der er arrangeret sammen med selskabet for ernæringsforskning her

Deltagelse er gratis men tilmelding er nødvendig her. Selskabet for ernæringsforskning er vært ved en netværkssandwich efter mødet

News from Frida

See the list